THE FINAL EXHIBITION 2

Velkommen til The Final Exhibition.

The Final Exhibition er en gruppeudstilling, der præsenterer de seneste udtryk for samtidskunst, og er etableret i et samarbejde mellem studerende og uddannede kunstnere fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Det Fynske Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi samt Kunsthögskolan i Malmö. Sidste gang The Final Exhibition slog dørene op, var det i Pakhuset på Langelinje. Her blev der stillet skarpt på, hvordan kunstakademier og kunstinstitutioner måtte imødese omfattende nedskæringer, hvilket betød, at flere akademier var lukningstruede.

I år danner Københavns nye arkitektoniske vartegn Axel Towers rammen om The Final Exhibition med 115 deltagende kunstnere. Hvor forrige udstilling fungerede som en sidste kraftanstrengelse fra kunstnernes side med det formål at gøre opmærksom på akademiernes penible situation, er dette års udstilling nærmere et opråb. Et opråb, som retter sig imod de prekære økonomiske forhold, der er grundvilkår for mange kunstnere, og en delvis konsekvens af nedskæringer i kunststøtten. Men på samme tid sigter The Final Exhibition også mod at belyse den produktive gennemslagskraft, samarbejdsmulighederne og ikke mindst de publikumsoplevelser som samtidskunsten og dens mange aktører ofte – og uden nævneværdige lønninger – tilbyder. Dermed arbejder udstillingen også på at udvide markedet for yngre kunstnere, der arbejder professionelt med billedkunst, så de får lejlighed til at formidle deres kunst, skabe mere synlighed og afsætte deres arbejde.

Stablet på benene efter et kollaborativt og frivilligt princip, er de enkelte deltagere med til at definere, hvordan udstillingen tager form og giver et omfattende indblik i de aktuelle strømninger i samtidskunsten. På den måde udgør udstillingen et samlet rum for kunstneriske udfoldelser og tilbyder talenter på den skandinaviske kunstscene et nyt fælles rum at præsentere deres værker i. Og med udstillingens placering i et forretningsfyrtårns, indtil videre, tomme lokaler centralt i København, er der grobund for at bidrage til en overordnet samtale om kunsten og kulturens virke i samfundet generelt.

The Final Exhibition 2019 er en del af årets Art Week Copenhagen. Initiativtagerne til udstillingen er billedkunstnerne Emil Linnet, Svend Bager, Pernille Kragh Christensen, Lea Momberg samt billedkunststuderende Filip Vest.

Statens Kunstfond har støttet udstillingen.

Fotos af værkerne fra udstillingen

Fotos af David Leth Williams.


Deltagende kunstnere:

Alberte Harboe Westergaard - Anders Christian Eriksen - Andreas Refsgaard & Mikkel Thybo Loose - Anna Elisabeth Dupont Hansen - Anna Walther - Anna Weber Henriksen - Anna Samsøe - Anneline Schjødt Pedersen - Anne Langgaard - Anne-Louise Knudsen - Anne Sofie Skjold Møller - Avon Bashida - Axel Burendahl - Beate Persdotter Løken - Britta Westhausen - Cecilia Jonsson - Christian Bang Jensen - Christine Due Jacobsen - Cilla Leitao/Margrét A Iversen - Clara Reeh - Ditte Marie Frost - Emil Linnet - Emil Sandström - Erdal Bilici - Filip Vest - Freja Niemann Lundrup - Freya Sif Hestnes - Gro Pechuele - Heidi Hove - Heidi Nikolaisen - Helene Vestergaard - Ida Brockmann - Ida Dorthea Thorrud - Ida Retz Wessberg - Inger Sif Heeschen - Inka Hiltunen - Isabella Martin - Jacob Morell - Jeppe Jørgensen - Johanne Helga Heiberg Johansen - Johanne Rude Lindegaard - Jonas Georg Christensen - Jonas Kjeldgaard Sørensen - Julia Sjölin - Julie Sophie Koldby - Kamilla Askholm Jørgensen /  Pablo Andrés - Karen Bohøj - Karen Petersen - Kasper Holm - Rune Rasmussen and Kate Sterchi (in collaboration with Vester Kopi) - Katrine Skovsgaard - Kristian Blomstrøm Johansson - Kristian Brask og Jacob Klöcker - Kirstine Lund - Kristoffer Raasted - Lea Momberg - Levin Gjernals - Louise Hammer - Louise Haugaard Jørgensen - Louise Hedegaard Madsen - Louise Uth Pedersen - Lovisa Kurkkio - Louise Sejersen - Maia Torp Neergaard - Maj Kjærsig - Maja Qvarnström - Maluo Da Cunha Bang - Malwina Migacz - Maren Marie Mathiesen - Maria Jacobson - Maria Nørholm Ramouk - Marija Griniuk - Mark. Maler. - Mark Tholander - Martha Hviid - Mary Ann Cvahte - Mette Borup Kristensen - Michael Isling - Nick nagel bojesen - Miki Skak - Nikolaj N. Phillipsen - Olga Benedicte - Oskar Koliander - Oskar Sølvsten - Pascal Mayet - Pernille Kragh Christensen - Peter Brandt - Peter Olsen - Regitze Engelsborg Karlsen - Rikke Darling - Rikke Ehlers Nilsson - Rikke Goldbech - Samara Sallam - Sandra Blichert - Sanna Blennow - Sarah Rathje - Sif Hedegård - Signe Rohardt Lund - Simon Fiil - Sofie Winther Foged - Sophia Ioannou Gjerding - Sophia Yoma - Stine Gro - Søren kastalje / Robert Alex Petersen - Thomas Udomrat Hostrup - Trine Bork - Trine Struwe Hansen - Ulla Eriksen - Vebjørn Guttormsgaard Møllberg - Veronica Riget - Wael Toubaji - Anna Skov Hassing - Daniel Mølholt Bülow

PLakat1_WEB.png